Barslev - Suurkjærvej og A. C. Hoppesvej

Uglev 2.500.000-3.000.000 Erhverv

Fra erhvervsområdet på Asdalvej er der kun 1,5 kilometer til afkørsel 2 på Motorvej E39. Du er samtidig tæt på Hirtshals og færgeforbindelser til Norge, Island og Færøerne.

På grundene kan du oprette lettere industri- og værkstedsvirksomhed, håndværksvirksomhed og mindre lagervirksomhed. Det bebyggede areal må ikke overstige 33% af grundarealet, og bebyggelsens rumfang må ikke overstige 2,0 kubikmeter pr. m² grundareal.

Byggeriet må ikke bygges højere end 8,5 meter, dog undtaget for eksempel skorstene. Byggeriet må opføres i 1½ etage.

Der er cirka 10.000 m² ledigt areal, som kan sælges i mindre grunde med en mindste bredde på 30 meter.

Prisen er 45 kroner pr. m² ekskl. moms. Der er ikke betalt for tilslutning til forsyningsselskaberne.
Bjergby
Storslået natur og børnevenlige stisystemer
Bjergby ligger cirka 5 kilometer nordøst for Hjørring med under 1 kilometer til Motorvej E39. Byen ligger i naturskønne omgivelser i et bakkelandskab med en storslået natur og flotte landskabsudsigter. Egnen omkring Bjergby og Mygdal er meget skovrig.

Byens størrelse gør, at mange boliggrunde har en god forbindelse til det åbne landskab. Byens skole, idrætshal og børnehave er forbundet med cykel- og gangstier, så børn kan færdes trygt gennem byen.

Byens boligområder ligger på begge sider af Skagen Landevej, hvor størstedelen af boligerne er parcelhuse. Den ældste del af bebyggelsen ligger nærmest hovedgaden og er fra perioden 1870-1940. Det nyeste byggeri befinder sig i byens sydvestlige del ved Korshøjvænget, Søndervænget og Gedemålet, hvor der er ledige arealer til boliger. Ved Asdalvej ligger et mindre erhvervsområde med lokale håndværksvirksomheder.

Faldbjerggård Enge er et markant grønt område i Bjergby. Området består af landskabskiler med mose- og engarealer, en sø og løvtræsbevoksninger. Her findes gode rekreative stiforløb, og der er store variationer i terræn og flora. Størstedelen af området er beskyttet natur. Præstegårdsbakkerne nordvest for Bjergby er et stærkt kuperet og enestående morænebakkelandskab. Bakkerne, som er fredede, består af meget varierede naturområder med et rigt plante- og dyreliv.

Bjergby har et aktivt foreningsliv med blandt andet borgerforening, idræt, spejder, folkedans, rideklub og lokalhistorisk forening.

Bjergby Skole og Bjergby Hallen er naturlige samlingssteder for aktiviteter i området. Der bor cirka 800 personer i Bjergby.

Anders Andersen
S: Udlejer

Relaterede boliggrunde